Hvilket tidspunkt at besvime på! Du sværger at du kunne slå din laboratoriepartner ihjel, men ved at det ikke bliver nødvendigt. Væsken, der siver ud af den smadrede flaske, vil dræbe alle i rummet hurtigt nok... Der er ikke tid til beskyldninger, du og dine laboratoriepartnere må arbejde sammen, hvis I ønsker at overleve.

Du har arbejdet for professor Villadsen i et stykke tid nu. Han var ikke en venlig mand.

Han viste ingen medfølelse overhovedet, men han var den bedste i sit fag. Professoren forlod aldrig laboratoriet, hvis der var nogen andre til stede i det, før alle de farlige sager var låst inde i “boksen”. Professor Villadsen var en “konspirationsteoretisk” type noget ud over det sædvanlige, altid med et mistroisk blik over skulderen, bange for at nogen var ude efter hans opfindelser. De eneste mennesker han virkelig stolede på, var hans søn og datter.

Hans problemer med tillid og konspirationsteorier gjorde det endnu mere mærkeligt, at han havde efterladt den grønne flaske uden opsyn den eftermiddag. Han var taget afsted i en fart, efterladende sig hat og jakke på knagerækken. Professoren gik ellers aldrig nogen steder uden sin hat. Han råbte bare “sæt den flaske i skabet og uanset hvad I ellers gør, så tab den ikke!” Ingen vidste hvad professoren arbejdede med, kun at det var alvorlige sager. Det eneste han fortalte os var, at det kunne gøre en masse godt i de rigtige hænder, men i de forkerte hænder ville det ændre verden på en forfærdelig måde...

Din laboratoriepartners hænder var virkelig de forkerte. Tre små skridt fra kemikalieskabet blev hun ramt af nerver. Du vidste at I var i alvorlige problemer, da hendes øjne rullede bagover, og hun faldt sammen. Det var nærmest som i en slow motion film, da du så flasken ramme gulvet og glasskårene flyve til alle sider i rummet. Dampene fra flasken fyldte jeres lunger øjeblikkeligt.

Du skyndte dig at ringe til professoren, men han lød til at have sine egne problemer. Han løb og trak vejret tungt. De eneste ord du fik fat i på den dårlige forbindelse var “idioter, døde om en time, modgift, boksen”. Så forsvandt forbindelsen. Du ringede ham op igen, men blev stillet direkte om til telefonsvareren. Du ved at der ikke er nogen tid at spilde og ingen i hele verden kan hjælpe jer...

Du skubber rullebordet til side for at komme til “boksen”. Den er låst! Du prøver at åbne skufferne i hans skrivebord, kun én er ikke låst. Det du finder i skuffen kan vise sig livsvigtigt, det er jeres eneste håb!